Bergstaden i 1796

Bergstaden er anlagt på gården Aas eller Hitteraas, som var den gård formeldte bonde Hans Olsen beboende ved verkets opptagelse. Her nedløper en stor elv kalt Hitterå, hvorved Røraas hytte er oppført. Staden, som ligger på nordre side av elven, er temmelig stor og avdelt i gater som er bebygget med en del anselige hus eller gårder av tre, hvilke beboes av direktøren, bergskriveren, proviantskriveren, den nordenfjeldske skovinspektør, hytteskriveren og 9 andre betjente, en prest, en klokker, en skoleholder, 3 handlende, deriblant en priviligeret, 3 avdøde betjenters enker og andre distinguerede familier, 8 håndverkere, en del bergarbeidere hvis familie utgjør 280 personer og i alt 328 familier. Herforuten er 3 frie bergpladser, så som Nypladsen, beboes av 25 bergarbeideres familier, Femunds hytteplads 10 familier, og Feragens hytteplads 13 familier. End videre en mengde bruksplasser som ligger i circumference av 4 ½ mil fra Bergstaden. Dette hele distrikt lå før til Holtaalens prestegjeld, under Aalsen annex, men da verket tiltok, tillot kong Friderich 4de år 1649 at en kirke måtte bygges i Bergstaden, som blev ferdig år 1650 og oppført på participantskapets bekostning, som også bestandig vedlikeholder den, og hvortil er henlagt sigt- og sagefaldsbøter, som falde ved Bergjurisdictionen.

År 1662 blev Bergstaden med tilliggende district og Røraasgard et særskilt prestegjeld og fikk sin egen prest. Kirken er nu en anseelig stenbygning i form av en avlang åttekant, utvendig prydet med et høyt spir og innvendig med et orgelverk, hvorunder predikestolen og herunder alteret, alt meget smukt, ligesom i øvrig mange andre smukke malinger prydelisser. Midt på skillerummet, imellom kirken og koret, står kong Friderich den femtes navn en chiffre, som holdes av 2 krigsmænd i deres brugelige grå dragt med uditagne hatte på hovedet og knæside kiortler. I kirken er til evig erindring oppsatt en uthuggen og forgyldt ramme, hvor på bonden Hans Olsen Aasens skilderi står avtegnet med findingsstenen i den ene hand og sin bøsse i den anden hånd, hvorunder leses dette vers:

" Stå læser her og se den mand, som Storvarts grube først opfandt. Den var en årsak med nest Gud, at her nu læres Kristi bud; At disse deres føde har, her, som tilforn en ørken var. Pris Gud og ønsk den gamle grå, At hans ben rolig hvile må. Og ved at Gud på slekt og ætt velsigne dette sted, Hit som dets finder hundre år og seksten dertil levet har, Så efterkommere i mange ledd, Her kunne fødes og gledes ved. Hans Aasen, født år 1557 og død år 1673"

Militæret

Røros prestegjeld hører under Dalerne prosti. Menigheten av unge og gamle beregnes nu at være 3500 sjele, derav omtrent 1800 comunicantere. På Bergstaden står verkets provianthus som forsynes fra Tronhiem by, Gauldalen og Hedemarken med korn- og fødevarer, hvorav samtlige verkets arbeidere og brugsbønder nyde forstrekning. År 1667 stansede verkets drift nogen tid, dels formedelst malmens avtag og dels formedelst oppkomne tvistigheter imellom participantskapet.

I krigens tid år 1678 bemektigete den svenske general Sparre seg Røraas, og ved hans krigsfolk avbrente Bergstaden tillige med verkets bygninger og en hytte, kaldet Færagens hytte. Han lot og tillige ødelegge gruberne, så at verket var nær ved undergang, men år 1685 blev det satt i stand igjen og dertil av kongens kasse blev givet 24.000 Rdlr.

År 1772 blev de til militær øvelse dugelige bergarbeidere overtalede til at la seg øve til exercice og våpens bruk. Samtlige betjenter blev ansatte som anførere og den fornødne armatur og ledertøy oppsendt fra det kongelige arsenal. 1788 antog, efter geværkskapets anmodning, daværende justisråd, nu Major von Bang, seg dette korps. De bekvemmeste av bergarbeiderne bleve inndelte i 2 compagnier og av geverkskapet forsynede med mundering. De eldre bergarbeiderne blev ansatte som bergværnere, hvilke i verste nødsfall skulle brukes til forsvar ved bemelte 2 compagnier og kun forsynede med armatur og ledertøy.

Ved et kongelig patent av 25 mars 1791 fikk bergkorpset sin constitution og navn av Det frivillige Røraasiske Bergkorps. Officerene, som var valgte blant betjenterne, fikk tillatelse at bære Port d’Epe, og blev av Hans Majestets kasse tilstået gasje, undtagen secund-løitnanterne. Korpset beståer av en commandeur, major av infanteriet som tillige er capitain for det ene compagniet, for nærværende tid oven bemelte major von Bang, en capitain for det andet compagnie, for nærværende tid capitain og skovinspektør og materialforvalter von Arneberg, catitain-løitnant, 3 premiær- og secundløitnanter, 12 underofficerer, 1 bataljonstambur, 4 tamburer, 2 pipere og 300 bergsoldater, innberegnet bergværnere. Dette corps har 2 meget smukke faner, som tillige med corpsets armatur og ledertøy er forvarede i et dertil oppbygd telthus strax utenfor Bergstaden.

Overofficerenes parademunderinger er kjole av sort klæde med rød klædes rabatter og en guldkvast på skulderen, samt paillegul uniform og bergvåpen på deres pallasker m.v.