Artikler

Det Borchgrevinkske gravkapell

Det Borchgrevinkske gravkapell

Gravkjelleren og kistene i det Krogske [Finne/Borchgrevink] kapel. Røros.
Rapport av J. Jervell Grimelund, arkitekt m.n.a.l., Trondhjem i mai 1927.

For å få undersøkt kjelleren blev kistene tatt opp den 16de mai og midlertidig anbragt i et skur like ved kapellet. Det var i alt 14 kister som blev flyttet, men den 15de var i så dårlig forfatning at man fandt det bedst å la den bli stående, for så å flytte den over i den delen av kjelleren som först blir sat i stand. Enkelte kister var så dårlig at de måtte surres og avstives med bord ved flytningen. Kistene stod oppå hverandre, dels to, dels tre i höiden, og særlig de unnerste var av den grunn kommet tilskade. De var delvis skjult av sand. Dette kan antagelig komme av at enkelte av dem er blit gravet ned i grunnen under kjellernunnens oprindelige nivå eftersom plassen begyndte å bli trang. En del sand kan også være kastet ned i kjelleren ved en påtænkt, men ikke gjennemfört gjenfylling i 1870-årene. Spørsmålet om gjenfylling har ialfald ifölge skolestyrets journal været på bane i 1872, idet der da er journalfört en erklæring fra distriktslægen om gjenkastning for å forebygge stank (der var nu ingen stank merkbar). Hvad som blev foretat dengang er ikke bragt på det rene ennu, da dokumentene ikke er funnet frem fra arkivet.

Kapellets fundamentmurer kunde sees ved begge gavlveggene. De består nederst av store rullestener, og ovenfor disse av flate gråstener med en og annen rullesten iblandt, - alt löst opmurt, uten noget binnemiddel. Men de er godt og vel 1,5 m. tykke og trænger ingen reparationer under sokkelbåndet. Derimot er murene over sokkelen gjennemfuret av store sprækker, hvilket nærmere skal beröres i beskrivelsen sammen med opmålingstegningene.

På begge sideveggene var der innenfor fundamentmurene og uten forbandt med disse anbragt henholdsvis 1,50 m. og 1,80 m. tykke murer som unnerlag for bjelkelaget. De stak ikke dypere enn til ca. 1,80 m. unner kapelgulvet, og i denne dybden har antagelig kjellerbunnens oprindelige nivå været. Det var nu vanskelig å konstatere på grunn av kistenes forskjellige dybder. Disse sidemurene som var yderst löst opmuret av graasten var delvis blit unnergravet ved at enkelte kister, som nævnt var blit gravet ned i grunnen. Enkelte deler av disse murene holdt derfor på å styrte inn over kistene, og endel av skaden på kistene må nok tilskrives dette. På grunn av synkninger i murene var gulvet også sunket ganske betragtelig, og var i det hele i dårlig forfatning, - gulvbjelkene desuten råtne og altfor svakt dimensionert. Bunnen i kjelleren var lös, fin, og ganske tör sand som overalt i ströket omkring kirken. Der har aldrig været nogenslags stensætning. Ved opgravningen av de unnerste kister i kjelleren kom man med på rester av kister som har været gravet ned på den gamle kirkegården, på hvis grunn både gaten og kapellet nu ligger. Disse kistene så ut til å ha været av samme type som de eldste i kapellet, - med buet låkk. Knokkelrester fandtes også endel av.

Det skuret kistene blev anbragt i er ikke noget gunstig opbevaringssted. For å få kjelleren sat istand fortest mulig blev der (efter telefonkonferanse med antikvar Bugge) straks git ordre til å rive bort gulvet og dets sammenstyrtende unnerlagsmurer, planering av kjellerbunnen med slagg og gjenopmuring av murene i en tykkelse av 0,90 m. Kjelleren blir derved henholdsvis ca. 0,60 m. og 0,90 m. bredere på sidene og dens mål 4,80 x 4,80 m. mot tidligere 3,25 x 4,80 m. Der skal da bli plass for to kisterekker med lengderetning öst-vest mot för bare en. Det kunde kanske syne nærliggende helt å slöife disse indre murene slik at kjelleren fik samme dimensioner som kapelrummet ovenfor. Men isåfald måtte der hugges oplagre for det nye bjelkelaget i de löse yttermurene, og det vilde innebære adskillig risiko. Eller der kunde anordnes et pillarsystem, men det vilde bety en for vidtgående forandring fra det oprindelige. Ved den valgte anordning blir det nu som för logisk begrunnet å ha hellelagt gulv i kapellet nærmest sideveggene, idet trægulvet bare overdækker selve kjellerrummet og ikke föres inn over de gjenopförte sidemurer. Denne kombinationen av trægulv og hellegulv var et moment av såvidt stor interesse ved kapel-interiöret at det var vel værd at beholde det i den utstrækning det lot sig gjöre. Forövrig henvises til vedlagte kopier av tegningene til istandsættelsen av kjelleren og gjenpart av fölgeskrivelsen til skolestyrets formand.

Kapellet selv gir ved sin mangel på detaljer ingen sikre holdepunkter for en datering. Såvidt man hittil vet nævnes det förste gang av Jomfru Catharina Borchgrevink i en tilföielse til hendes testamente 31te december 1803: "Endelig og endnu erindrer ieg mig: At da ieg og min Svoger Hr. Jens Finne har indrettet os her paa Röraas Kierkegaard et Muret gravstæd, saa vil ieg at der til sammes vedligeholdelse af mit Boe skal forlods udtages 200 rd. hvilke Toe Hundrede Rigsdaler skal overleveres min Svoger Hr. Finne til Eiendom, imod at han og Arvinger I efter tiden skal være forpligtig til at holde bemelte Gravstæd i god og pyntelig hævd til Siir for Stædet og igjenlevende Familie". Ifölge en tradition paa Röros skal kapellet nu være ca. 140 år. Flere av kistene er imidlertid utvilsomt betydelig ældre, og må ha ståt et annet sted - muligens unner kirken, för de blev sat ned i kapellets kjeller. Når der f.eks. henger I kapellet et portræt av bergskriver Jens Finne (senior), död 1733, må man vel gå ut fra at hans kiste er sat ned der. Og efter portrætter å dömme skulde man også vente at finde medlemmer av familierne Borchgrevink, Brun og Finne som er döde på 1700-tallet.

Det vil være av stor lokalhistorisk interesse å benytte anledningen nu når kistene i nærmeste fremtid skal bringes tilbake til den istandsatte kjeller, å aapne dem for å konstatere hvem de forskjellige kister inneholder, og så forsyne kistene med navneplater. Ved å gjennemse kirkebökerne må man jo kunne finde hvem som i årenes löp er sat ned i kapellet. Da det vel er liten utsigt til at kapellet kan bli tillatt benyttet som likkapel for Røros kirke, slik som man på Bergstaden nærer önsker om, kunde der, for at gi selve kapelrummet over kjelleren en smule indhold, placeres et sLags litet alter midt i rummet og på dette anbringe et skrin med de gravlagte personers vita, originalerne av Catharina Borchgrevinks og Johanne Bie Krogs - de to store legatstifterskers testamenter, opmålingstegninger av kapellet, tegningerne til rekonstruktionen og lignende dokumenter. Det vilde selvsagt også være av interesse å få portrætgalleriet komplettert. Men slik som den økonomiske situation nu er på Röros kan man ikke vente at man der ved vil magte at gjöre mere enn det strengt nödvendige for at bringe kapellet i hævd, selv om der ikke mangler interesse for saken. Kanske det vilde lykkes å interessere de angjeldende familier for en slik tanke? De skulde jo også föle en viss forpligtelse overfor forfædrenes sidste hvilested, selv om fru Johanne Bie Krog, som var Jens Finne juniors pleiedatter og universalarving, ved at legere Röros skolekasse de 500 Spd. drog omsorg for, at den forpligtelse til vedligehold, som Catharina Borchgrevink påla hendes pleiefar, blev efterkommet. Kapellets tilstand ved Fru Krogs död og Röros skolestyres overtagelse av vedligeholdet skal bli nærmere berört ved beskrivelsen av kapellet i sin helhet.